Har du ide'en har vi løsningen.

Montage af skiltepyloner

At montere en pylon er ikke bare at grave et hul og stikke den i jorden. Den skal jo gerne stå ordentligt fast - og lige - de næste mange år.

 

Vi udfører montageopgaver over hele landet med kran og montører, samt lastvogn med kran fuldt udstyret med specialværktøj, svejseværk, jordbor, stillads osv.

Alle montageopgaver udføres efter forudgående fast tilbud.
Kontakt os på tlf. 77 340 150, benyt vores livesupport eller send en mail for tilbud på enten montage eller en komplet løsning, med både produktion, levering og montering af skiltepylon.

 

Montagemetoder til skiltepyloner

Der er flere ting, der skal tages højde for, når du køber en skiltepylon. I forhold til montage skal du beslutte dig for, hvilken slags ben, pylonen skal leveres med. Dette skal vurderes ud fra vind-, jord- og undergrundsforhold, samt pylonens højde og bredde.

Har du spørgsmål eller er du i tvivl om, hvad der er bedst for dig, er du altid velkommen til at kontakte os på tlf. 77 340 150, benytte vores livesupport eller sende en mail.

Skiltepyloner med op til 3 meters højde

Leveres som standard med ben til nedgravning.

Sådan foregår montagen
Der graves et hul, evt. med et pælebor, som passer til pylonens ben. Pylonen placeres i hullet, hvorefter det fyldes med støbe- eller tørbeton. Her kan det være en fordel at støtte pylonen, så den står helt lige, indtil betonen er hærdet op.

Er jorden meget løs eller porøs, kan pylonen også leveres med sokkelbeslag mod en merudgift til boltning på fundament.

 

Skiltepyloner på, og over, 3 meters højde

Leveres med sokkelbeslag til fastboltning på eksisterende fundament. Støber du selv et fundament til skiltepylonen bør du tilkøbe et nedstøbningsanker.

Sådan foregår montagen
For at kunne klare montagen på en og samme dag, skydes galvaniserede jordspyd i jorden med hydraulik. Med disse spyd kan man helt undgå en støbningsproces, som kræver, at montøren skal afsted af flere omgange. Pylonens sokkelbeslag kan straks efter nedskydningen monteres på jordspyddene. 

Sådan foregår montagen, hvis du selv skal støbe fundament
Mens produktionen af pylonen er i gang, sender vi nedstøbningsanker og boltsæt, samt montageskabelon til dig. Ankrene nedstøbes efter vejledningen, og, når de er hærdet op, fastboltes pylonen på ankrene.

 

Skiltepyloner til indendørs brug

De små skiltepyloner kan med fordel også anvendes indendørs. Hertil leveres skiltepylonen med en fod til formålet.  

 
skiltepyloner_montage

Montage af skiltepyloner foregår med kran og af autoriserede montører.

 

Praktisk information om montage af skiltepyloner

  • Vi tilbyder landsdækkende montage af skiltepyloner.
  • Inden montage sørger vi altid for at indhente de lovpligtige kommunale godkendelser, samt rør- og stikledningsoversigter, inden vi går igang. Det minimerer risikoen for, at vi graver lyslederkabler, kloakledninger eller lignende over.
 

Tilbehør til skiltepyloner

sokkelbeslag_skiltepyloner_montage

Sokkelbeslag - Galvaniseret. Sokkelbeslaget er tilpasset, så det passer på ground-plugs fra Dansk Stålfundering og SignManager's nedstøbningsanker.   

nedstoebningsanker_skiltepyloner_montage

Nedstøbningsanker - Nedstøbes i beton ved egen fundering. Galvaniseret. Passer til SignManager's sokkelbeslag.

fod_indendoers_skiltepyloner_montage

Fod - Tung stålovalsfod til indendørs brug. Pulverlakeret. 

 
 
77 34 01 50
mail@signmanager.dk